Partnere

Restaurant Moment befinder sig i en bygning der er opført med henblik på at teste og demonstrere tre nye bæredygtige teknologier
der kan give anledning til betydeligt mindre forurening og til genuin genanvendelse i byggeindustrien og boligsektoren generelt.

Det vil i øjenhøjde demonstrere cradle-to-cradleprincippet og gøre bæredygtighed enkel, direkte og nærværende for den enkelte, og samtidig tjene til inspiration
nationalt som internationalt i forhold til at udleve tanken om et mere bæredygtigt liv uden at gå på kompromis med det, som moderne mennesker opfatter som "det gode liv".

Huset er opført i bærende halmelementer, der fuldt ud kan erstatte betonelementer. Elementvæggene vil for dette projekts bygning
være 3,20 - 4,80 m lange og 2,50 m høje. De bliver produceret som færdige vægge med døre, vinduer og installationer
i færdig lerpuds indvendigt og kalkpuds udvendigt.

Byggeri med halm er allerede anerkendt som meget bæredygtigt, men fraværet af teknologi til at fremstille færdige halmelementer gør, at materialet hidtil kun er tilgængeligt for selvbyggere.

Elementerne består af mini-bigballer (50*80*250) sammenholdt af top- og bundrem i træ, pudset med 5 cm puds på begge sider.

Konstruktionen er diffusionsåben men tæt og vil isolationsmæssigt kunne fungere som et passivhus - uden de store miljøbelastninger, der i dag kendetegner konstruktionen af passivhuse med konventionelle midler.


Opvarmningssystemet er en videreudvikling af masseovnen - en stenovn, som har en forbrændingstemperatur på 1000°C. Efter forbrændingen ledes varmen rundt i stenmassen, hvor den akkumuleres og langsomt afgives henover et døgn. Ovnen behøver kun at brænde en halv til en hel time i døgnet og vil potentielt kunne varme husets 187 m2 op for under 10 m3 brænde om året. Det særligt innovative består i, at røgen køles helt ned, så den kondenserer. Røgen trækkes igennem en røgvasker, hvor alle støvpartikler (aske) opfanges i en slambrønd. Der er ingen skorsten på systemet, men en røgsuger, og der bliver kun udledt ren CO2 og vanddamp. Ovnen vil ikke give anledning til den partikelforurening, der normalt forbindes med brændeovne og lignende. Pga. kondenseringen vil vi i det nye system kunne opnå en effektivitet på 120-125 %, helt parallelt med de store varmekraftværker. Restmaterialet i slambrønden vil have en høj ph-værdi og vil som udgangspunkt regnes som farligt affald. Men pga opblanding med aske fra ovnen vil restmaterialet omdannes til et ufarligt ph-neutralt produkt, der kan fungere som gødning til haven eller kommes i komposten.

Rensningsanlægget er en forvandling af et ”rensningssystem” til en dyrkningszone og dermed unødvendiggøre kloakering og problemer med spildevandshåndtering. I anlægget vil spildevandet gå igennem en septiktank og opsamles i en membran fyldt med et lag, der har en porekapacitet på 85%. En del af dette lag udgøres af muslingeskaller for at afprøve disses potentiale som rent genbrugsmateriale, dels afprøves plastikkasser produceret af Wavin. Laget er dækket med kapilarbrydende sandmuld, som tager alle lugtgener. Der går 20 cm brede lerjordsvægge ned i muslingeskallerne/kasserne, hvor planternes rødder optager næringsstoffer og vand. Drivhuset vil blive brugt til fordampning af spildevandet, hvilket kan anvendes til produktion af spiselige nytteplanter. Spildevandet oplagres om vinteren og opbruges i løbet af vækstsæsonen. Der vil ikke være spildevandsudledning, da vandet vil recirkuleres og i stedet for at være affald, vil det kunne producere ca. 500 kg. frugt/grøntsager pr. personækvivalent. Anlægget vil kunne anvendes i en almindelig husstand, i en boligblok til flere husstande, eller, som i dette tilfælde, i en restaurant.


Centralt for projektet Fremtidens Hus er etableringen af kontakter der både har et helt jordnært formål i form af samarbejder om konkrete og tekniske løsninger, men som mere overordnet også omhandler et samarbejde om formidling af projektets indhold og ideologi til gavn for alle parter.

IA Udvikling/Steen Møller der har været en central figur fra projektets start. Han står bag de primære ”opfindelser” i projektet (halmelementer, røgvasker, drivhus/dyrkningszone) og vil have direkte og konkret nytte af projektet da det fremviser og tester opfindelserne og således bringer den nærmere klargøring til det ”almindelige marked”.

Haurballe / Søren Laursen: Et lokalt entreprenør- og murerfirma der arbejder med ”konventionelt byggeri”. Haurballe har vist stor interesse for projektet og har bidraget med flere konkrete arbejdsopgaver. Firmaet har vist interesse for også i fremtiden at arbejde med og anvende metoderne udviklet i projektet og ønsker at deltage i afholdelsen af de beskrevne håndværkerkurser.

Myrrhis/ Karoline Aaen og Tycho Holcomb har etableret skovhaven rundt om bygningen der vil være udgangspunkt for kurser og fremvisninger af bæredygtige dyrkningsformer.

Bo Bærendsen bygger og udvikler konstruktioner til f.eks. Zoologisk Have og Moesgaard Museum, og har i dette projekt indgået i et samarbejde om udviklingen af et æstetisk design til drivhuset.

Wavin er markedsledende i Europa hvad angår rørsystemer og kloakering. Wavin har indgået samarbejde med projektet idet de ønsker at demonstrere anvendelsen af de plastikkasser, de producerer, til akkumulation af spildevand under rensningsanlægget.

EcoLab/Henrik Moelenberg: EcoLab er Danmarks måske største sæbe- og rengøringsproducent og har indgået et samarbejde med projektet om test af deres sæbeprodukter i spildevandet der anvendes til dyrkning af grøntsager.

ADK Teknik/Steen Eichler har indgået et samarbejde med projektet om udvikling af solcellepaneler der kan reguleres efter solens position på himlen og som samtidig kan anvendes som skyggegiver i bygningen.

René Gejl er en snedker med bopæl i København der dog planlægger at flytte til Djursland. Han designer og bygger møbler primært af genbrugsmaterialer. René Gejl anvender bygningen til at udstille og fremvise sine produkter.

Vedvarende Synergi Udvikling/Jesper le Fevre har i samarbejde med projektet bidraget til forbedring af røgvaskersystemet og har udviklet udsugningssystem til restauranten af genbrugsmaterialer.

Greypants: En Seattle-baseret virksomhed med salg i København af lamper bygget af gamle papkasser fra industrien. Lamperne udstilles på Restaurant Moment.

Lillebælthuset/Morten Pedersen har produceret restaurantens borde af danske egeplanker.

JL Møllers møbelfabrik har produceret restaurantens stole i Aarhus af bøgetræ fra Marselisborg Skov.